Alt på denne hjemmeside er til fri afbenyttelse - hvis det er til ikke kommerciel brug!

 

Velkommen hos 2RZ, Rasmus Rasmussen Zoffmann eller bare Zoffmann :)

Her på siden finder du både eksempler på Zoffmanns musikalske udfoldelser, et 2RZ galleri med fotos af malerier, et par eksempler på tekster af Rasmus Zoffmann, links til sites med mere fra samme skuffe, links til sites og filmklip som har ramt migselv lige i hjertekulen og sidst men ikke mindst lidt merchandise og en mulighed for at bestille ellers udgået materiale.

Om 2RZ / Zoffmann

Distinktionen mellem Zoffmann og 2RZ er især en afgrænsning mellem musik og billeder! Her vil jeg derfor bruge fællesbenævnelsen Rasmus Zoffmann.

Rasmus Zoffmann har tidligere bl.a. optrådt under kunstprojektet Halfmachine i Den grå hal, i københavnske Basement/(Ars nova), på strøget, på kunstgruppen selvsvings scene på Roskildefestival, i Argot regi og som showcase i det gamle radiohus på Rosenørns allé. Rasmus Zoffmann har i flere omgange arbejdet tæt med folk fra kunstakademiet. Det gælder især allerede nævnte Selvsving, Zven Balslev, Daniel Milan og Mikkel Andersen. I den mere rendyrkede musikalske afdeling har Rasmus Zoffmann udgivet 5 plader og deltaget på en del compilations. Her skal det nævnes at Rasmus Zoffmann bl.a. også har samarbejdet om pladeudgivelser og koncertaktiviteter med Henrik Busk fra Det Jyske Kunstakademi og produceret og komponeret flere traks med Rumpistol. Rasmus Zoffmann har optrådt flere gange, med forskellige konstellationer bag sig, på Loppen, i Christianias Opera, på Rust, på Nakkefestival, i Ridehuset (Århus), på Fedtebrød (Aalborg), Paramount (Roskilde), Studenterhuset og et utal af gange på Jagtvej 69. De forskellige musikalske konstellationer har især bestået af ”Mitt fingerspitzgefühle” (Rasmus Bauner, Signe Frese Andersen, David Ciccia og Thomas Arnils), Fælleste nævner (Rasmus Bauner, David Ciccia og Jack Giersing) og Magtværk (Peter Lopes, Jack Giersing, Jens Lopes og Rune Bjerre), men også bl.a. Henning Frimann med sin lydskulptur har dannet musik til Rasmus Zoffmanns ord. Som komponist og i studie har Rasmus Zoffmann samarbejdet med en række forskellige kunstnere. Især igennem samarbejdet Dead pet society (Ormelarsen, Rumpistol og Zoffmann) blev det til en længere række af elektronika traks. Rasmus Zoffmann har derudover været nomineret af Danmarks Radio til årets MP3-kunstner i 2001

Få lyd på siden :)

Afspil tracket Terroristshit fra Zoffmanns album Greyest

Kontakt

Køb Zoffmanns

dobbeltvinylalbum

Greyest til 300kr

Køb Zoffmanns

Album Brun magi på cd til 100kr

T-shirt med ”Pas på lorten” tryk til 125kr

Kontakt

Besøgende

Siden er sidst opdateret d. 5. marts 2009

Tag en omvej

Rønne streets! Tag magueritruten gennem rønnes industri